KOSTVEJLEDNING

Mit udgangspunkt som kostvejleder er DIG. 

Hvor er du ligenu og hvor vil du gerne hen med hensyn til din kost, din vægt og din motion? Disse ting hænger jo sammen. Ligeledes hænger krop og psyke sammen. Derfor er det en god idé at arbejde med begge dele, når du vil ændre din livsstil.

Mit forløb på 5 trin, vil kickstarte dig i forhold til at komme i gang med en sundere livsstil, som bl.a. også vil have en positiv virkning på din vægt, dit humør og dit selvværd. En af styrkerne ved forløbet er, at det er helt personligt – tilpasset netop DIG og din hverdag.

Under hele forløbet justerer vi løbende og du har min personlige støtte. Om vi skal tage små eller store skridt afklarer vi sammen med en række coachende spørgsmål. Der vil også være mulighed for at tilpasse længden af forløbet, hvis du har behov for mere eller mindre støtte.

5 trin til en sundere livsstil:

TRIN 1:
1. samtale, 1 time og 30 min.

Via en coachende samtale undersøger vi din nuværende situation og din ønskede situation.
Ligeledes vil du blive vejet. Vejningen inkluderer måling af:
• Vægt
• BMI
• Fedtprocent
• Muskelmasse
• Basal stofskifte/forbrænding
• Fysisk alder

Vi laver sammen en kostplan, og du vil få udleveret en personlig mappe med viden og inspiration – så du kan komme i gang med det samme.

TRIN 2:
2. samtale efter 1 – 2 uger, 1 time.

Opfølgning på dit forløb. Hvorfor lykkes ens mål ikke altid – hvilke hæmmende overbevisninger slæber du rundt på i rygsækken? Undervisning og vejledning i kost og motion samt vejning.

TRIN 3:
3. samtale efter aftale, 1/2-1 time efter behov.

Opfølgning, vejning, motivation og inspiration alt efter hvad du har brug for.

TRIN 4:
4. samtale efter aftale, 1/2-1 time efter behov.

Opfølgning, vejning, motivation og inspiration alt efter hvad du har brug for.

TRIN 5:
5. samtale efter aftale, 1/2-1 time efter behov.

Tillykke – Du har nu fuldført en personlig livsstilsændring, som du altid vil kunne bruge igen og igen. Du får her værktøjet til at integrere din nye livsstil fremover i dit liv med alle dets opture, nedture, stressede perioder og perioder med overskud. Tid til belønning – øhh en stor IS? Hmm – måske skal du finde på en anden belønning :o)

Det kunne fx være en afspændingsbehandling – en ansigtsbehandling – et smykke – et tur i en svæveflyver eller måske nyt tøj?

Hvis du ønsker at komme til flere vejninger efterfølgende, er det også en mulighed, som vi kan aftale undervejs.

Inspiration til sund kost

Læs om coaching
Læs om unge-coaching
Læs om psykomotorisk afspændingsbehandling